«

»

jun 15 2014

Tre israelske drenge er blevet kidnappet af terrorister

Tre unge drenge er blevet kidnappet af terrorister på Vestbredden. Gil-Ad på 16 år, Naftali på 16 år og Eyal 19 år.

Det er en modbydelig forbrydelse at kidnappe børn. De tre drenge var på vej hjem fra en religiøs skole, da en endnu ukendt terrorgruppe kidnappede dem. [link til artikel fra Jerusalem Post]

Vi beder alle om at vise deres støtte til familierne og gå ind og “like” på facebooksiden #BringBackOurBoys.

Facebook – Bring Back Our Boys

Israelere trues dagligt af angreb fra terrororganisationer
Det er sikkert svært for danskere at forstå, hvilke alvorlige trusler almindelige israelere står overfor. Flere gange har Hamas og Islamisk Jihad forsøgt at kidnappe israelere, men Israels militær og politi har været dygtige til at forpurre deres angreb.

Kun hvis man sætter sig ind i de trusler almindelige israelere står overfor, vil man forstå, hvorfor der er israelske soldater på Vestbredden

Og man skal huske på, at de fundamentalistiske terrororganisationer, Hamas og Islamisk Jihad, ikke kæmper for fred og et frit og selvstændigt Palæstina. Nej, de kæmper for at fjerne Israel fra landkortet.

Det er en modbydelig trussel at stå overfor, og kun hvis man sætter sig ind i de trusler almindelige israelere står overfor, vil man forstå, hvorfor der er israelske soldater på Vestbredden, hvorfor der er tjekpoints og hvorfor soldater ransager palæstinenseres huse.

Hvis vi skal have fred – og det skal vi – så skal vi bekæmpe de kræfter, der vil udslette Israel. Først når palæstinenserne selv begynder, at bekæmpe Hamas og Islamisk Jihad kan vi få fred.