«

»

sep 03 2015

“Pige bider soldat” – hvordan fordomme om israelsk brutalitet bliver vendt på hovedet

af Jonatan Sousa & Dina Grossman  (tak til Mette Thomsen for værdifuld inspiration)

Hele verden har set billeder af en israelsk soldat, der anholder en dreng, for derefter at blive overfaldet af kvinder og børn, og vi har set en pige der bider soldaten i hånden.  Hvis du endnu ikke har set video og billeder findes de hos Ha’Aretz [link]

Næstformand i Dansk Zionistforbund, Jonatan Møller Sousa, kommenterede billederne i Radio 24/7.

Lyt med her:
http://www.radio24syv.dk/programmer/reporterne/12124640/33:00/reporterne-31-08-2015-1/

rapporterne

Fordomme om israelsk brutalitet bliver vendt på hovedet
Det er et udtryk for fordomme om israelsk brutalitet blandt journalister i verdens mediehuse, når man spreder billederne til millioner af mennesker i Europa. Man ser den “onde” israelske soldat der anholder en dreng. Men historien er en helt anden. Historien er, at kvinder og børn kan gå i nævekamp med israelske soldater uden at være bange – for soldaten gør dem ikke noget.

Historien bag billederne og videoen – som du bør se, hvis du ikke har set dem – er at der ikke skete noget. Drengen blev ikke anholdt, ingen kom til skade og optrinnet varer kun nogle få minutter.

Mens journalisterne tror at deres fordomme om brutale israelske soldater kunne ses ud af billederne og videoen med drengen og soldaten, så er det faktisk ganske omvendt. Det vi ser, er at  kvinder og børn kan gå i nævekamp med en israelsk soldat uden at være bange. Uden frygt for at der sker dem noget.  Kvinder og børn bide og slå på en israelsk soldat, uden at soldaten gør dem noget.

Forestil dig samme situation i Danmark. En dansk politibetjent vil anholde en dreng, der har kastet med sten efter politiet. Herefter kommer der kvinder og børn der hiver og bider i betjenten. Mon ikke en dansk betjent ville trække sin knippel? Mon ikke kvinder og børn i Danmark ville holde sig langt væk fra en nævekamp med danske betjente.

Sådan er det ikke i Israel. Her kan palæstinensere på Vestbredden roligt sende deres koner og døtre ud og slås med israelske soldater, uden at frygte for deres sikkerhed.

Baggrund
Fredag den 28. august 2015 offentliggjorde Haaretz nogle videobilleder af en hændelse samme dag ved den palæstinensiske landsby Nabi Salah i Samaria. Byen danner hver fredag rammen om den samme form for demonstrationer, som man ser på videoen.

Denne gang fik begivenhederne en lidt uventet drejning.

En israelsk soldat forsøger på den udsendte video at indfange en palæstinensisk dreng, som har kastet sten mod soldaterne. Den hånd, som drengen ikke bruger til at kaste sten, er i gips. Under sin fastholdelse af drengen bliver soldaten angrebet af kvinder, som tæsker løs på ham, og en yndig unge kvinde med lyst, tykt krøllet hår bider ham i hånden.  Videoen slutter med, at soldaten omsider får hjælp af sine kammerater, og man opgiver at anholde drengen.  På nær soldaten kom ingen til skade.

Alligevel afstedkom videoen en mediestorm – og ja, et hysteri, og som forplantede sig fra Haaretz til Daily Mail og The Telegraph, og helt frem til det danske dagblad BT samt til Danmarks Radio og til Radio 24 Syv. Dette er endnu et eksempel på mediernes sygelige optagethed af Israel-Palæstina, hvor man er parat til at tro det værste om Israel og israelerne, mens man i vidt omfang vender det blinde øje til palæstinensiske overfald på israele reeller konkluderer, at overfaldene er israelernes egen skyld.

Men også mediestormen fik en lidt uventet drejning.

Det kom frem, at indbyggerne af Nabi Salah stort set alle medlemmer af Tamimi-familien, der er berygtet for sine gentagne demonstrationer og provokationer mod de israelske soldater.  Familiens “film-stjerne” er den yndige unge kvinde, Ahed Tamimi. Gentagne gange har optrådt i fotos og videoer af planlagte konfrontationer med soldaterne, de såkaldte pallywood-optagelser og hun er også blevet hædret for det af Mahmoud Abbas.

Daily Mail skrev en analyse, som vendt op og ned på den første dækning af begivenhederne. Blandt de spørgsmål, som redaktionen stillede var: Hvorfor tillader en familie, at en 12-årig dreng – med eller uden gips! – kommer til sådanne demonstrationer og kaster med sten?

The Telegraph trak historien tilbage, uden kommentar. Så vidt vides har hverken BT eller Danmarks Radio fulgt op. Derimod har Radio 24/7 undret sig meget.

Desværre kan man være viis om, at  de palæstinensiske og såkaldte pro-palæstinensiske medier og aktivister hæmningsløst vil fortsætte deres forsøg på at vinde sympati ved at udsende hvad de mener er beviser på israelsk brutalitet.  Men på den anden side kan man håbe på, at der kommer flere og flere afsløringer og betydelig mere eftertanke.

Eftertanken er påkrævet, hvis debatten skal flyttes fra sensations præget mudderkastning til sober drøftelse af såvel de reelle problemer skabt af den israelske militære tilstedeværelse på Vestbredden,  som de alt for mange grimme tilfælde af eklatant anti-Israel dækning i medierne.