«

»

sep 22 2014

Menneskelige skjolde og menneskeofring – propaganda?

Af Dina Grossman

Er det propaganda når Israel påstår, at Hamas bruger befolkningen som våben mod Israel?

Lad os se hvad Hamas selv siger om dette – i de arabisk-sprogede medier:

Den 29. september 2008 sagde et medlem af Hamas lovgivningsråd,
Fathi Hammad følgende til Hamas Al-Aqsa TV:

Hamas_MP_Fathi_Hammad“For det palæstinensiske folk er døden blevet en industri, som kvinder er suveræne til, og som alle, der bor i dette land er suveræne til. De ældre er suveræne, og ligeledes mujahideen og børnene. Det er derfor, de har dannet menneskelige skjolde af kvinder,børn, ældre og mujahideen, for at udfordre den zionistiske bombningsmaskine. Det er som om de vil sige til den zionistiske fjende: “Vi begærer døden,som I begærer livet.”

https://www.youtube.com/watch?v=g0wJXf2nt4Y

Men måske er der blot tale om svulstig retorik? Desværre er retorikken udmøntet i politik og praksis. Hamas bruger gerne civile, både som menneskelige skjolde og til menneskeofringer.

Den 8. juli 2014, i forbindelse med en konkret mission under sidste Israel-Hamas krig (Operation Protective Edge), sagde Hamas talsmand  til Hamas Al-Aqsa TV:

“Borgerne har vist heltemod ved at samle sig på tagene for at forhindre aggressorernes fly fra at bombe. At befolkningen med blottet bryst står op imod israelske kampfly for at beskytte deres hjem er, tror jeg, en meget effektiv procedure. I Hamas kalder vi vores folk til at anvende denne procedure.”

http://www.memritv.org/clip/en/4340.htm

Dette er et klokkerent eksempel på anvendelse af et “menneskeligt skjold”, da det lykkedes Israel at afblæse missionen. At befolkningen ønskede at blive brugt på den måde er næppe sandsynligt.Sami_Abu_Zuhri_2014

Men egentlig har Hamas vundet meget mere i mediekrigen ved ligefrem at ofre civile i de missioner, hvor Israel ikke kan undgå civiletab.

 

Og det er befolkningen helt klart imod. De brokker sig såmænd.

Derfor har Sami Abu Zuhri skældt ud på Hamas Al-Aqsa TV den 13. juli 2014:

“Modstandsbevægelsen bringer enorm ære til vores folk og vores nation. Prisen er høj, men husk vores brødre i Algeriet – mindst 1,5 million martyrer. I 1945, på en enkelt dag, 45000 dræbt. På en enkelt dag! I Algeriet talte man ikke om at … spilde algerernes blod, som defeatister i dag taler om at “handle med palæstinensiske blod” …Vi fører ikke vores folk til henrettelse mens vi [ledere] står og ser på. Nej, vi fører dem til død – nej, jeg mener, til konfrontation.”

https://www.youtube.com/watch?v=k4FqIlOCfNM

Samtidig har Hamas, overfor den ikke-arabiske verden, konsekvent benægtet at de bruger befolkningen som våben,også selvom flere og flere vestlige og indiske journalister er kommet med dokumentation. Den 12. september fortalte AP, at Hamas nu indrømmer at raketter blev affyret “tæt” på huse, moskeer, hospitaler osv. Når Gazas bebyggede områder er så tæt befolkede som de er, bliver områder i nærheden af affyringsstederne gjort til militære installationer, og således legitime krigsmål. Den dokumentation som de udenlandske journalister er ved at bringe frem, peger desuden på at raketter er affyret fra beboelser, og at angrebstunneler ofte starter under en bygning.

Gennem hele krigen er det danske mediebillede blevet oversvømmet med billeder af ødelæggelse, lemlæstelse og død – oftest fuldstændigt uden kontekst, men næsten altid med een underforstået fortælling: Israel er en nation af over-reagerende mordere og løgnere. Det er åbenbart nemmere at tro på dét, end det er at tro på, at Hamas kan være så ondskabsfuld over for “egne” civile at bruge dem som våben. Det kan undre, når Hamas nu selv indrømmer brugen af menneskelige skjolde (og ofre), at der ikke er danske medier, der finder det værd at berette herom.