«

»

okt 06 2016

Kvindeflotilla til Gaza er en klodset støtte til Hamas

En gruppe kvinder tilknyttet foreningen Frihedsflotilla er sejlet mod Gaza i protest mod Israels blokering af søfart til Gaza. Det er sikkert ment som en god gerning. Det er sikkert ment som en solidaritetserklæring til palæstinensere i Gaza, som absolut ikke har det let.

Men det er samtidig en meget klodset aktion, hvor man giver støtte til, at terrororganisationen Hamas frit kan importere våben herunder missiler og raketter fra Iran.

Hvis kvinderne fra Frihedsflottilla havde kontaktet de israelske myndigheder og sendt pakker med medicin og nødhjælp over land, så var hjælpen ankommet til Gaza uden problemer.

Sådan er det ikke, når man forsøger at sejle. Da flotillaen mødte den israelske hær i farvandet udfra Gaza, fik de tilbudt, at deres både sejles til en israelsk havn. Varerne bliver herefter kontrolleret for eventuelle våben, inden de sendes til Gaza over land. [Se artikel i Times of Israel]

Kommer der varer ind i Gaza?
Ja der kommer varer ind i Gaza hver dag. Gaza har to landegrænser mod Israel, og dagligt kører mere end 800 lastvogne ind i Gaza med mad, medicin og alt andet befolkningen har behov for. Hver dag kommer der også palæstinensere fra Gaza ind i Israel for at få behandling hos det israelske sundhedsvæsen. Grænsen fra Gaza mod Middelhavet kan ikke håndteres så nemt som en landegrænse – der er en lang kyst som skal bevogtes. Derfor tillader Israel ikke, at man sejler ind i Gaza. Hvis man uden videre kunne sejle ind i Gaza, så ville Iran også kunne sende missiler og andre våben til Hamas, og det kan ikke være holdningen fra de velmenende mennesker i “Frihedsflottila”.

Nedenfor fremgår en rapport fra de Israelske myndigheder fra slutningen af marts 2016, hvor der blandt andet blev importeret over 95.000 tons varer ind i Gaza.

gaza-dayli

Hvorfor er der en våbenembargo af Gaza?
Umiddelbart efter Hamas overtog magten i Gaza indførte Israel og Egypten en våbenembargo af Gaza. Det betyder i praksis, at alle leverancer til Gaza bliver kontrolleret i Israel inden de får lov til at passere grænsen til Gaza.

Er en våbenembargo mod Hamas i Gaza lovlig?
Ja det er lovligt for Israel, at indføre en våbenembargo af Gaza.  I 2011 konkluderede et særligt undersøgelsespanel nedsat af FNs Generalsekretær Ban Ki-moon at

Her er link til den rapporten: Palmer Commission Report

Hvordan kunne man sende nødhjælp palæstinensere i Gaza?
Alle, der gerne vil sende forsyninger til Gaza, skal kontakte de israelske myndigheder.  Procedurerne findes her: http://www.cogat.idf.il/

Hamas ønsker krig indtil Israel ikke findes længere
Hamas blev etableret i 1988 og har som erklæret formål at tilintetgøre Israel; organisationen betragtes som en terrororganisation af EU, USA og en række andre lande. Hamas afviser udtrykkeligt “mellemøstkvartettens” principper om at anerkende Israel, om at respektere indgåede aftaler, og at afstå fra anvendelse af vold.

I 2007 vandt Hamas et valg i Gaza, hvorefter de med vold smed det konkurrerende parti Fatah ud af Gaza.  Hamas modarbejder aktivt det Fatah-dominerede palæstinensiske selvstyre, som efter international lov har ansvar ikke kun for dele af Vestbredden men også for Gaza.

Hamas står for produktion og indsmugling af raketter og missiler som kan ramme næsten alle israelske byer. Herudover graver Hamas tunneller, som de vil bruge til at udføre terrorangreb i nabobyerne til Gaza.