«

»

okt 19 2015

Jyllands-Posten: I den arabiske verden er folk opflasket med had til jøder

imageRigtig god leder i Jyllands Posten

[…] en ny terrorbølge drevet af had til det jødiske folk skyller gennem Israel. Tidligere i år blev en dansk jøde myrdet af en dansk muslim. Europæiske jøder er blevet overfaldet og myrdet i en skole i Frankrig og på et museum i Belgien.

[…] Jødehaderne ønsker staten Israel og jøderne udryddet. De palæstinensiske talsmænd, der påstår, at terroren mod jødiske mål i og uden for Israel alene handler om ”besættelse” og ”bosættelse”, vildleder offentligheden. Må vi minde om, at sidste gang Israel opgav en besættelse – det var i 2005, da Israel gennemførte en ensidig tilbagetrækning fra Gaza – reagerede palæstinensere med mere vold og terror.

For alt for mange arabere er Israel en stor ulovlig bosættelse, og alle jøder er bosættere og besættere, uanset hvor i verden de befinder sig.

[…] Smagen for vold og terror mod jøder er i årevis blevet kultiveret af palæstinensiske ledere i moskéer, skoler og medier.

[…] Det palæstinensiske selvstyres fungerende præsident, Mahmoud Abbas, har også bidraget til at hidse gemytterne op ved at sprede et rygte om, at Israel vil ændre status quo for adgangen til Tempelbjerget og Al-Aqsa moskéen. Abbas har beskyldt israelerne for at likvidere palæstinensiske børn, og han har som eksempel nævnt en 13-årig dreng, der havde stukket et israelsk barn ned. Det er en ublu løgn, for drengen blev godt nok såret, men han er i live og bliver behandlet gratis på et israelsk hospital. Propagandaen og løgnen kender ingen grænser.

I den arabiske verden er folk opflasket med had til jøder. De ankommer i øjeblikket i stort antal til Europa, og det har forståeligt nok fået jødiske talsmænd til at udtrykke bekymring. Det vil være historiens bitre ironi, hvis konsekvensen af Tysklands åbne grænser bliver et forstærket had mod Europas jøder.

 

Læs hele lederen i Jyllands-Posten

http://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE8123994/Jødehaderne/