Abbas bruger facebook til at opfordre til drab og vold mod Israel / Hvorfor siger I, at Hamas og andre vil udslette Israel?

Det siger vi, fordi Hamas og fx Palæstinensisk Islamisk Jihad og den marxistisk-leninistiske PFLP (Popular Front for the Liberation of Palestine – Folkefronten til Palæstinas Befrielse), siger lige ud, at de vil erstatte Israel med en Palæstina fra Jordanfloden til Middelhavet.

Hamas udformede et politisk program i 1988, hvor der bl.a. står

Israel vil rejse sig og forblive oprejst, indtil Islam udsletter det…” (link – åbner ny side)

Og i maj 2014 siger Mousa Mohammed Abu Marzook (et meget højstående medlem af Hamas)  til Al-Monitor, at Hamas ikke vil anerkende Israel – også selvom Hamas kommer ind i en enhedsregering med Fatah.

Palæstinensisk Islamisk Jihad (PIJ) er meget aktiv og indflydelsesrig, omend de ikke har en plads i en regering, som Hamas gør. PIJ’s generalsekretær siger i 2009:

“Jeg kan under ingen omstændigheder acceptere, at staten Israels eksisterer” (link, s. 7, – åbner ny side)

PFLP anser alt mellem Jordan floden og Middelhavet som besat af Israel – det er ikke bare et spørgsmål om Vestbredden, men også det territorium, som Israel har haft kontrol over siden 1948.

Målsætningen er at tilintetgøre staten Israel som militær, politisk og økonomisk enhed som baserer sig på aggression, ekspansion og organisk forbindelse med imperialistiske interesser i vores hjemland. … (link – åbner ny side)

PFLP mener envidere at det er muligt at

… grundlægge en demokratisk nationstat i Palæstina, hvor både arabere og jøder vil leve som borgere med lige rettigheder og pligter, og som vil indgå som en integreret del af det progressive, demokratiske arabiske nationale tilstedeværelse side om side med samtlige verdens progressive kræfter.

Selvom PFLP er en sekulær bevægelse virker målet ikke særligt realistisk. Resultaterne af “Det arabiske spring” er ikke just opmuntrende, og også blandt palæstinenserne er det islamistiske kræfter, som står stærkest.

Posted in: Israels fjender