Abbas bruger facebook til at opfordre til drab og vold mod Israel / Hvad er terrorisme? Kan man ikke sige at Hamas er frihedskæmpere?

Terrorisme er at angribe uskyldige civile, for at fremme en politisk sag. Når vi siger, at Hamas eller Islamisk Jihad er terrorister, så er det fordi de angriber uskyldige civile israelere med raketter, selvmords-bomber og lignende, fordi de har det politiske mål, at Israel skal udslettes.

Hvis man forestiller sig en person, der dræbte uskyldige civile uden at have et politisk mål, så ville vi kalde denne person for massemorder.

Man kan være både terrorist og frihedskæmper. Hvis man kæmper for et frit og selvstændigt Palæstina, og samtidig dræber civile, så kan man sige, at man er begge dele. Men det er ikke tilfældet med Hamas. Hamas kæmper ikke for fred eller et frit og selvstændigt Palæstina, Hamas kæmper for at udslette Israel.

Om en person eller organisation er terrorist eller ej handler ikke om hvorvidt man holder med dem. Man kan sagtens forestille sig, en organisation, der kæmper for noget godt – eller noget man er enig i – men som benytter sig af drab på civile som middel til at opnå målet.

Posted in: Historie og fakta, Israels fjender