«

»

maj 05 2015

DPV, MS, m.fl. taler ikke sandt om deres intentioner

Af Dina Grossman

DPV (Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening) siger, at opfordringen til boykot kun gælder israelske bosættelser i Vestbredden.

Imidlertid har Kasper Lippert-Rassmusen, som forsker i diskrimination, sagt følgende:

 

Kasper Lippert-Rasmussen hæfter sig ved de fire kort, som flankerer kampagneteksten.

Kortene fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforenings buskampagne, der også bliver bragt på hjemmesiden nejtaktilbsp.dk.

Kortene fra Dansk-Palæstinensisk Venskabsforenings buskampagne, der også bliver bragt på hjemmesiden nejtaktilbsp.dk. (Foto: © Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening)

Kortene viser ifølge Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening udviklingen i de israelske bosættelser over en årrække. På det første kort fra 1946 er områder med hovedsageligt arabiske indbyggere markeret med en grøn farve.

Samme farve bruges på to senere kort – et fra 1967 og et fra i dag – til at markere de besatte palæstinensiske områder.

Uden i øvrigt at forholde sig til kortenes geografiske og historiske korrekthed vurderer Kasper Lippert-Rasmussen, at man med kortene kan efterlades med den opfattelse, at alle israelere er at betragte som bosættere.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/05/03/164203.htm

Egentlig tror jeg ikke, at kortene mudrer DPVs budskab. De afspejler snarere hvad DPV egentlig mener.

Een ting er, at man går ind for boykot af Israel – og sanktioner mod landet. Noget andet er at lyve om ens intentioner. Det er modbydeligt.

Og nu er Mellemfolkeligt Samvirke (MS) i gang med en underskriftsindsamling:

Bryd tabu om Israels bosættelser: Banneret tilbage på busserne! Skriv under.

Movia fik små 100 klager på 4 dage og pillede banneret på billedet af busserne.

Hvor mange underskrifter kan vi samle på 4 dage for at få Movia til at sætte banneret på igen? Lad os bryde tabuet om, at man ikke må kritisere Israels bosættelser.

Der er ikke noget galt med at diskutere bosættelserne.

Men lad os også  bryde tabuet om DPV, MS, m.fl.s egentlige ønske, som er boykot af hele Israel, ikke kun af bosættelserne. Og lad os bryde tabuet om anvendelse af beskidte kommunikationsmidler.


Se også: Det forsvindende Palæstina – en løgn fortalt med landkort. Indlægget supplerer ganske godt Kasper Lippert-Rasmussens analyse, som ikke er helt så præcist som vores om Det forsvindende Palæstina.