«

»

jul 30 2014

Bent Melchiors tale ved fredsdemonstrationen d. 25. juli

Shalom! Det er jo det, det drejer sig om.Melchiors til fredsdemonstration

Jeg hørte nævnt en kollega til mig, som bor i Aarhus. Han er ikke rabbiner, han er imam. Der er nogle forskelle mellem denne imam og så mig selv. Når imamen holder bøn og beder sin gud om hjælp, så taler han om død. De der kender mig ved, at når jeg holder bøn, så taler jeg om liv. Jeg beder til, at liv bevares. Menneskers liv skal bevares. Derfor er jeg glad for at blive opfordret til at tale her i dag.

Jeg vil også gerne sige, at jeg ikke har skullet overvinde nogen angst. Jeg er ikke bange, jeg har ikke skænket det en tanke, at der skulle ske mig noget ondt, fordi jeg kommer her, og jeg er jo i godt selskab, så hvorfor skulle jeg være bange? Alle de, der råber ad os med deres slagord, dem skal vi ikke lade os forskrække af.

Jeg kan ikke fordrage krig. Krig dræber. Krig lemlæster. Krigen trækker det værste frem i menneskets sind, og krig løser ingen ting.

Jeg kan ikke fordrage terror. Terror er noget, der beskæftiger mennesker med destruktive tanker. Terror spreder frygt, ikke kun de direkte ofre for terroren, men den frygt, der skabes i samfundet.  Vores broderfolk i Norge gennemgår i disse dage en situation, hvor de føler, de har grund til at være bange og utrygge, og så har terroren allerede sejret, allerede opnået at skabe frygt i samfundet.

Jeg kan ikke fordrage martyrer. Martyrer er dem, der hylder døden, dem, der synes, at det er rigtigt at dø. At dø for sit land er målet, og så har man nogle fantasier om hvordan man bliver belønnet i den kommende verden. Vores tanke er ikke at dø for vores land. Vores tanke er at leve for vores land.

Jeg blev bedt om at komme her allerede for en halv snes dage siden. Jeg svarede: “Du er da ikke rigtig klog! Til den tid er krigen i Gaza for længst forbi”, men det er altså ikke tilfældet. Krigen er her stadig. Så vidt jeg har hørt, har Hamas igen i dag afslået en våbenstilstand.

Hvad oplever vi så? Vi oplever nogle medier, der skal udfylde tiden i nyhedsudsendelser og spalter i hver udgave af avisen. Vi oplever en fanatisme med hensyn til tal. Nyhedsværter der viser os, at de kan lægge to tal sammen, og det er jo meget interessant for os alle sammen. Er der nogen anden situation i verden, hvor man på den måde, time for time, opdaterer antallet af dræbte? Jeg ved ikke hvor mange dræbte der er i kampene i Øst Ukraine. Jeg har ikke hørt det nævnt.

Citat til DZF

Der er nogen, der føler, at der er situationer, hvor angrebene mod Israel bliver antisemitiske. “Kan man ikke kritisere Israel, uden at blive kaldt antisemit?”. Jo vist, kan man da så. I al beskedenhed og ydmyghed kritiserer jeg også ind imellem Israel. Jeg kritiserer også de danske politikere. Vi er jo tænkende mennesker og har meninger og opfattelser. Vi kan ikke altid være enige.

Så jo, man kan kritisere Israel uden at være antisemit, men der er situationer, hvor kritikken af Israel bliver antisemitisk. I Israels naboland, Syren, er der cirka to hundrede gange så mange, der er dræbt, men hvor ofte hører vi om tal fra Syrien? Jeg vil også sige til vores palæstinensiske venner, at der er begået massakre mod palæstinensere i Syrien, der langt overstiger tallet for de dræbte i Gaza.

Hvis man ikke kritiserer det, der sker på den anden side af grænsen, men kun kritiserer det, der sker i Israel, så bliver det antisemitisk, hvis ikke man kritiserer, at titusinder er ofre for terror i Irak, i Syd Sudan og i Nigeria. At der er tusinder, der er blevet dræbt ved demonstrationer i Egypten, Tyrkiet og Libyen. Hvis man ikke protesterer i mod det, men kun kritiserer Israel, ja så bliver det antisemitisk.

Citat kun Israel

 

Folk, der bor i Gaza, bliver interviewet i hver nyhedsudsendelse og selvfølgelig fortæller de om de forfærdelige forhold, men jeg har ikke hørt mange interviews i nyhedsudsendelser fra Sderot og Ashkelon og fra de byer i Israel, der hele tiden bliver alarmeret for at gå i beskyttelsesrum, som Israel har bygget til dem.

Israelerne har jo brugt deres cement og beton til at bygge beskyttelsesrum. Det er et godt formål. Hamas har brugt den cement, man har, til at lave underjordiske tunneller, så de kan lave aggression og overfald. Der ligger nogle meget fantasifulde planer, hvor man gennem disse underjordiske tunneller ville myldre op på én gang og angribe de israelske kibbutzer og byer omkring Gaza. Det er denne forskel, at den ene part ikke vil acceptere, at den anden part eksisterer. Det er den forskel, der er den virkelige forskel i konflikten.

Så har jeg to tilståelser. Den ene er knyttet til en artikel, jeg har læst her for nylig, hvor det påstås, at det i virkeligheden er den jødiske lobby, der skriver den danske presse. Jeg vil gerne sige, at hvis det er tilfældet, så skriver de ikke særlig godt. Det er det gamle antisemitiske slogan om, at jøderne kontrollerer dit og jøderne kontrollerer dat. Vi er i virkeligheden nogle ganske almindelige mennesker, der bare håber, at verden bliver lidt bedre, og det bliver hyggeligere at være her. Jeg har den ene tilståelse, at det i virkeligheden er mig, der sidder i min treværelses lejlighed og skriver alle artiklerne.

Og så har jeg den anden tilståelse. Kære venner! Jeg er zionist. Jeg har faktisk en aktie i, at der er noget, der hedder Dansk Zionistforbund i Danmark. Da jeg var teenager, var jeg med til at stifte forbundet her i Danmark. Jeg er stolt af at være zionist, men hvad vil det sige at være zionist? Ja, det ved folk ikke, og det preller af på dem, også i pressen. De bruger ordet uden rigtig at vide, hvad det dækker over.

At være zionist betyder, at man har det ønske, at jøderne et sted i verden selv bestemmer. Det er det, der hedder selvbestemmelsesret. Zionismen er ønsket om, at jøderne har et sted i verden, hvor de har selvbestemmelsesret og jeg tilslutter mig denne grundtanke. Logisk – og jeg holder af at være logisk – giver det den samme ret til andre folkeslag, og jeg vil sige, at hvis der i dag er nogle millioner af mennesker, der føler, at deres nationalitet er palæstinensisk, så skal palæstinenserne også have lov til at have et sted, hvor de har selvbestemmelsesret. Derfor har jeg i 35 år været tilhænger af en tostatsløsning.

Citat selvbestemmelse

Budskabet herfra er, at vi skal fremme en tostatsløsning med ægte vilje. Og her er der en vis risiko, for fred er en risiko. Fred er i sidste ende et spørgsmål om gensidig tillid og hvis den tillid bliver brudt, som den er blevet i Gaza, hvor Israel rømmede Gaza og gav en chance for, at palæstinenserne kunne styre et område, men i stedet for fik Israel raketter tilbage i hovedet. Denne risiko løber vi, når vi slutter fred med vores naboer. Vi risikerer, at tilliden bliver brudt. Men fred er så utroligt vigtigt! Fred er så vidunderligt, at det er en risiko værd.

Så gid freden måtte komme og gid alle vil forstå, at det er til alles bedste.