«

»

jul 30 2014

En lovligt anmeldt fredelig demonstration bliver af politiet opløst, fordi man ikke kan garantere for deltagernes sikkerhed

Nå, tænkte jeg, det var selvfølgelig hen imod aften, at det skete, de har nok haft lørdagsavisen færdig. Så i morgen! Jo, godmorgen. Søndag ikke en linje, ikke et ord. Bygningen, der rummer Folketinget og Statsministeriet, havde været vidne til, hvad der foregik. Ikke et ord fra Folketingets formand. Ikke et ord fra statsministeren

Nå, tænkte jeg, det var selvfølgelig hen imod aften, at det skete, de har nok haft lørdagsavisen færdig. Så i morgen! Jo, godmorgen. Søndag ikke en linje, ikke et ord. Bygningen, der rummer Folketinget og Statsministeriet, havde været vidne til, hvad der foregik. Ikke et ord fra Folketingets formand. Ikke et ord fra statsministeren

Bent Melchior skriver i dagens kronik i Politiken.

Bent forklarer om sit syn på konflikten og om mediernes rolle.Herudover kommenterer han fredsdemonstrationen d. 25. der måtte evakueres på grund af trusler og angreb.

Vi er meget enig. Tavsheden fra medier og det officielle var det mest sårende.

“…i fredags deltog jeg i en demonstration på Christiansborg Slotsplads. Vi demonstrerede for fred. Vi var en skare på nogle hundrede mennesker fra Frit Iran, Dansk Zionistforbund, politiske partier og Palæstinensisk Orientering. Der faldt nogle kritiske bemærkninger imod Israel og Palæstina, men det var i god mening.

Alt åndede fred og forsoning. Det passede ikke et større antal personer, der havde sat hinanden stævne for at forhindre vores manifestation. Der var givetvis et antal, der efter udseendet at dømme havde rødder i Mellemøsten, men der var andre, der tydeligvis var blonde danskere, der var ude på ballade. De råbte og skreg, kørte med Hamas-flag med larmende horn.

I mit lange liv har jeg været udsat for så meget, at de unge mennesker ikke rigtig kunne skræmme mig. Jeg måtte måske koncentrere mig lidt mere for at kunne holde den tale, som man så venligt havde opfordret mig til at bidrage med. Tilsyneladende var der nogle mere truende folk blandt de højtråbende.

I hvert fald skete der det, kort efter at jeg var blevet hjulpet ned fra podiet, at politiet greb ind og bad de fredsommelige demonstranter om at fjerne sig for i busser at blive kørt til forskellige steder i byen. Jeg kørte selv væk, men blev på vej til min bil udstyret med personlige vagter, som jeg ikke havde bedt om.

Lad mig skære det ud i pap: En lovligt anmeldt fredelig demonstration bliver af politiet opløst, fordi man ikke kan garantere for deltagernes sikkerhed. Et land, der bryster sig af vide rammer for ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, kan ikke tildele folk, der taler fred, disse rettigheder, der står nedfældet i grundloven. Det var uromagerne, der vandt. Nå, tænkte jeg, det varer kun til i morgen tidlig, så vil alle medier og politikere sætte tingene på plads.

Næste morgen åbnede jeg min liberale morgenavis, Politiken. Ikke en linje om dette brud med, hvad dansk demokrati bygger på.

Nå, tænkte jeg, det var selvfølgelig hen imod aften, at det skete, de har nok haft lørdagsavisen færdig. Så i morgen! Jo, godmorgen. Søndag ikke en linje, ikke et ord. Bygningen, der rummer Folketinget og Statsministeriet, havde været vidne til, hvad der foregik. Ikke et ord fra Folketingets formand. Ikke et ord fra statsministeren. Et enkelt folketingsmedlem havde glædet os med at være til stede, men ikke et ord fra de 178 andre. Det er juli, og solen skinner, så skidt med basale rettigheder for borgerne.”

Bent Melchior, Politiken, d. 30. juli 2014

http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2353332/krig-vil-aldrig-blive-nogen-leg/