«

»

sep 17 2013

40 år siden Jom Kippur krigen. 70 år siden danske jøder blev reddet.

Kære alle!

40 år er gået, siden Israel var under et massivt angreb i Jom Kippur krigen. En krig, som kostede mange unge israelere livet og en krig, som kunne være endt katastrofalt for Israel.

40 år med flere nye generationer af unge israelere, der er vokset op og forsat lever i et land, som ikke konstant er i krig, men som konstant er under angreb.

Israel har, i sine 65 års selvstændighed, kun stillet ét eneste krav til en fredsløsning:
Sikkerhed – sikkerhed og sikkerhed. Historien i de seneste 65 år har også vist, at dette ikke er et urimeligt krav, men en nødvendighed med det naboskab Israel har.

Den aktuelle situation i Syrien viser igen med al tydelighed, at selv i interne konflikter, interne borgerkrige, interne politiske kampe risikere Israel at blive involveret, uanset hvor neutral den israelske regering opfører sig.

Man må håbe, at de vestlige og vores hjemlige politikere, i spejlbilledet af oprøret i Egypten, borgerkrigen i Syrien, interne opgørelser blandt palæstinenserne på Vestbredden og i Gaza osv., endelig får øjnene op for Israels situation, og især måske Israels rolle i de vestlige værdier i et mørkt område i Mellemøsten.

Herhjemme i lille Danmark bliver de næste par måneder brugt til at markere 70-års dagen for jødernes redning. Jeg håber at møde mange af jer til arrangementer, fx. i Københavns synagoge den 29. september. (se program og tilmelding nedenfor).

Med ønsket om en god uge til jer alle!
Max Meyer, formand for Dansk Zionistforbund

20130917-073026.jpg

Mindehøjtidelighed
Det Mosaiske Troessamfund inviterer alle medlemmer og øvrige interesserede til en mindehøjtidelighed i Københavns Synagoge.

Der vil bl.a være sang, musik, taler og oplæsning.

Dørene åbnes klokken 15.00. Der er ingen forhåndstilmelding, men synagogevagten henstiller til, at man kommer i god tid af hensyn til alles sikkerhed.

http://mosaiske.dk/kultur/arrangementer/arrangement/19082013-1430/70-ret-oktober-43-s-ndag-den-29-september-i-synagogen

Kontakt:
mt@mosaiske.dk